Stuer
Vis
Blæksprutterne

 

Blækspruttestuen

På Blækspruttestuen er børnene i alderen 3-4 år.

Når barnet starter i børnehaven er det en ny ”stor” verden barnet skal forholde sig til. Barnet skal ikke kun forholde sig til sin egen stue og de voksne og børn der, men skal samtidig forholde sig til den anden stue og børn og voksne derfra. Derfor lægger vi vægt på at skabe en tryg dagligdag med faste rytmer og gentagelser, hvor der tages hensyn til det enkelte barns behov og personlighed. I børnehaven udvikler barnet sig indenfor mange områder, fx socialt og følelsesmæssigt, motorisk, lærer at løse konflikter, bruge sproget og skabe relationer.

Barnet får tid og plads til at udvikle og øve færdigheder som:

-         at kunne klare toiletbesøg selv/blive renlig

-         at kunne klæde sig af og på

-         at blive bevidst om, hvad man kan med sin krop

-         at vente på tur og dele med andre

-         at lege selv og med andre fx. rollelege

-         at klippe/klistre/tegne og male

-         at spille spil

-         at øve sig i at kunne snakke/fortælle foran andre fx i samling

 

Samling bestræber vi os på at holde hver dag. Vi synger, læser, rim og remser, taler om adresser, fødselsdage, alder, ugedage, måneder, årstider kæledyr med mere.

Svømning og gymnastik har vi regelmæssigt i perioden september til juni.

Maddage bestræber vi os på, at have en gang om måneden.

Højtider, som jul, fastelavn, påske, der klippe/klistrer vi, samt synger og snakker om traditioner.

Kirke går vi i 4 gange årligt omkring højtiderne.

Musik har vi, hvor der kommer en musikpædagog og synger og spiller med os. Det er et forløb over 12 uger en gang om året.

Udelivet, det prioriterer vi højt. Vi bestræber os på at være ude dagligt, enten at lege på legepladsen eller gå ture i nærområdet.

Aktiviteterne planlægges bevidst ud fra lærerplanstemaerne. (se evt. lærerplanerne på hjemmesiden eller velkomstfolderen)

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Gør denne side til din startside